Gastronomisk Lørdag

Gastronomisk Lørdag er en afslappet helaftensoplevelse – med fokus på smagsoplevelser i sæson & vine på buffet. I sætter tempoet og vi overrasker jer med snacks & en skøn 3-retters gourmetmenu båret af dagens friskeste råvarer.

Gastronomisk Lørdag er en afslappende aften, hvor hverdagen sættes på pause og hvor køkkenkreativitet og sæsonens bedste råvarer – tilberedt & serveret med ‘gammeldags’ kærlighed til god gastronomi – sætter dagsordenen.

En aften hvor vi ‘kokkenørder’ med grønsager, fisk, kød og smage, der både er genkendelige og overraskende – og deler vores passion for nærværende gastronomi i sæson og oplevelsen af at alt, hvad vi gør i køkkenet på Møllen, giver mening.

Når I træder indenfor i vores lille frirum i skoven, tager vi hånd om alle detaljer. Gastronomiske Lørdage samler nemlig alt i et helaftensarrangement, der starter mellem kl. 18 og kl. 19 og slutter, når I er klar til at runde af med god kaffe, varm te og søde overraskelser.

Vi har fyldt vinbuffeten med vine, der både understøtter aftenens menu og giver den lidt modspil – og aftenen igennem sætter I tempoet i serveringerne, mens vi hygger os sammen … måske i Skovstuen, måske i Pejsestuen, måske i Orangeriet med kig til naturen, der leger med udenfor?

Forkæl jer selv med en friaften eller inviter familie, kolleger eller de bedste venner på skovtur … helt afslappet & virkelig hyggeligt!

 

Snacks & bobler

3-retters sæsonaktuel gourmetmenu med et udvalg af matchende vine på buffet

Kaffe/Te & Avec

 

Fylde, sødme & masser af smag …

Gastronomisk Lørdag er altid den sidste lørdag i måneden … datoerne kommer lige her:

 

Lørdag d. 28. januar | Lørdag d. 25. februar | Lørdag d. 25. marts
Ankomst mellem kl. 18 & 19

 

Bordbestilling anbefales … ring eller skriv på Tlf. 86 27 03 85  eller restaurant@thorsmoelle.dk.

Ses vi til Gastronomisk Lørdag på Thors Mølle?

Gastronomisk Lørdag

Gastronomisk Lørdag på Thors Mølle
750,-
Helaftensarrangement/kuvert