Kokketræf på Thors Mølle | Søndag d. 21. maj 2023

Gennem mere end 25 år har vi  2 gange om året mødtes med et sammentømret hold kokkevenner – og den tradition tager vi med os til Thors Mølle – og inviterer nu til det første Kokketræf i vores nye rammer …

Tanken er og har altid været, at vi skiftes til at sætte rammerne for en kreativ kokkeaften – og cirkulerer mellem:

  • Patrick & Jean-Louis Lieffroy | Restaurant Lieffroy i Nyborg
  • Jens Peter Kolbeck | restaurantør, forhenværende Kongelig Hofkok, Bocuse d’Argent 1993 – som låner et køkken
  • Puk Lyskjær Larsen | Restaurant Rudolf Mathis i Kerteminde
  • Christian Bind | Restaurant Bind i Krusaa
  • Phong Thang | Aiko Sushi
  • Tommy Friis | Hotel & restaurant Fru Larsen

og vi samler nu tråden op og sætter for første gang hinanden stævne i lysegrønne Marselisborg. Vi fylder køkkenet og restauranten med gensidig inspiration, masser af kokkenørderi og god stemning – og resultatet bliver en overraskende menu, som vi sammen serverer i en fyldt restaurant.

Vi glæder os til en særlig aften med god dialog mellem gæster, kokke, tjeneren og vores sommeliers.

KOKKETRÆF 2023 | HELAFTENSARRANGEMENT | Søndag d. 21. maj 2023

For at sikre en afslappet aften og god tid til serveringer & pauser starter vi allerede kl. 15.30 med velkomst af kokkene og fortsætter med:

Champagne & Appetizers
Aftenens menu med tilhørende vine
Kaffe & sødt

Prisen for hele arrangementet er pr. person
DKK 2.350,-

Du kan reservere bord til Kokketræffet på restaurant@thorsmoelle.dk – eller ved at ringe til os på telefon 86 27 03 85.

På gensyn til nye og kendte ansigter … vi glæder os til at byde velkommen i skoven.

OBS!

Bordbestilling sker altid direkte til den restaurant, der er afholder Kokketræffet – derfor deler vi nedenfor kontaktinformation til kokke & restauranter. Eventuelle spørgsmål til fremtidige Kokketræf er velkomne – det samme gælder spørgsmål til lokale overnatningsmuligheder, etc.

Restaurant Lieffroy: Lieffroy@mail.dk/telefon 65 31 24 48
Jens Peter Kolbeck: Bryggen17@mail.dk/telefon 40 16 33 47
Restaurant Rudolf Mathis: bestilling@rudolf-mathis.dk/telefon 65 32 32 33
Restaurant Bind: mail@restaurantbind.dk/telefon 74 67 88 22
Thors Mølle: restaurant@thorsmoelle.dk/telefon 86 27 03 85