Nytårsmenu 2022 Ud af Huset

Nytårsmenuen 2022 er mad ud af huset nytårsaften – på den rigtig gode måde. En gourmet nytårsmenu baseret på dejlige råvarer, som er håndteret & tilberedt med mange års erfaring med gourmet nytårsmenuer ud af huset.

Alt er med – så den er både festlig, spændende & nem at gå til, når årets sidste aften skal fejres med manér.

Vi forbereder, pakker & deler tips & tricks, I henter & serverer … hyggeligt & afslappet!

Nytårsmenuen 2022 er vores første nytårsmenu ud af huset i Aarhus … og vi glæder os til at samle mange års Nytårstraditioner op i nye rammer i skoven, hvor vi glæder os til en festlig & fornøjelig 31. december med afhentning, hygge & nytårsstemning.

Med vores gourmet nytårsmenu ud af huset runder vi vores første år i Marselisborg af og giver den fuld gas med kreativitet, råvarer & tilberedninger. Vi har været i i kreativ tænkeboks på snacks & 3 helt særlige retter, som vi glæder os til at overraske jer med på årets sidste aften, hvis I bestiller jeres mad til nytårsaften ud af huset hos os.

Alt er forberedt i detaljer og op mod årsskiftet opdaterer vi siden her med instrukser og detaljer, der tager jer trygt gennem de sidste tilberedninger og anretninger, for selvfølgelig har vi også tænkt den del ind i menuen. Det er lige til at gå til, så aftenen samtidig er både hyggelig og afslappet.

Nyd vores snacks til et køligt glas hvidvin eller bobler … og kast jer ud i menuen:

 

Nytårsmenu ud af huset 2022

Snacks til Dronningens Nytårstale

Ristede, spicy nødder
Skinke fra slagter Munch i Skagen
Vagtelæg – urtecreme

Forret

Terrine af nytårstorsk og færøsk laks
Æbler – selleri – syrnet fløde – dildolie – ørredrogn

Møllens surdejsboller & gammeldags syrnet smør

Hovedret

Rosastegt kalv &  tyttebær
Aubergine glaseret med miso
Kartoffel gratineret med Havgus fra Arla Unika
Barbecuemarinerede gulerødder med solbær. Krydret skysauce med svampe

Dessert

Passionsmousse med hvid chokoladecreme.
Syltede havtorn – knas – karamelliseret chokolade – sprød bagværk – Morgenfruer

 

Har I allerede nu spørgsmål til menuen, så tøv ikke med at give os et kald. Vi hjælper gerne med detaljer. Og er I klar til at planlægge en dejlig aften, så kan Nytårsmenuen bestilles allerede nu enten på telefon 86 27 03 85  eller på mailadressen restaurant@thorsmoelle.dk.

Vi ses til afhentning på Møllen d. 31. december 2022 mellem kl. 11 & kl 14.

Bemærk: Minimumsbestilling: 2 kuverter – og antallet af kuverter er begrænset.

Vi glæder os til at se jer i skoven Nytårsaftens dag!

De bedste nytårshilsner fra
Thors Mølle

Nytårsmenu 2022

Nytårsmenu 2022
449,-
Snacks & 3 retter/kuvert