
Skaldyr, fisk, sommergrønt, bobler og skønne vine … kom til Skaldyrsaften 2023 d. 26. maj. Gensmag klassikerne, find overraskelserne i nye kombinationer – og nyd den uhøjtidelige stemning under trækronerne på en forsommeraften!
En aften med fisk, skaldyr og sommerstemning er en af Thors Mølles fine traditioner, som vi nu samler op og giver et nyt, uhøjtideligt twist a la Møllen 2023:
Fredag d. 26. maj kl. 18-22
(Ankomst mellem kl. 18 & 19)
Champagnekøleren fyldes med sprøde bobler, hvidvinene køles ned, rødvinene tempereres …
Fisk, skaldyr og sommergrønt finder vej til buffeten …
… og det hele nydes med små afbrydelser i form af serveringer & snak ved bordene.
Det helt aktuelle udbud af fisk, skaldyr og grønt definerer aftenens menu i detaljer – men vi tør godt love at fiskeleverandørens bedste sæsonaktuelle specialiteter fra havet omkring Danmark tæller både kold- og varmrøgede færøske laks, jomfruhummer, krabbeklør og den altid fantastiske pighvar. Og vi ved at slutningen af maj altid er synonym med masser af sprødhed fra asparges, fine kål og alt det der spirer og vokser derude.
Det bliver en skøn aften – som rundes af med en smuk, sæsonaktuel dessert og en god kop kaffe eller te med mulighed for tilkøb af avec, etc.
Det er vores første hele sæson på Møllen, vi har hørt, at Skaldyrsaftenerne er populære – og derfor anbefaler vi bordbestilling, da antallet af pladser i Orangeri, Skovstue & Pejsestue er begrænset.
Fang os som altid på telefon 86 27 03 85 eller på mailadressen restaurant@thorsmoelle.dk, så dækker vi bord til jer!
På gensyn – vi glæder os til duften af frisk fisk & skaldyr i køkkenet!