DEN ALLERFØRSTE FEST
En barnedåb eller en navngivningsfest er en hyggelig dag, hvor I samles på tværs af generationer – og med plads til alle byder vi jer velkommen midt i skoven, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig på gårdspladsen og måske gå en lille tur i den hyggelige Marselisborg Dyrehave.
Vælg mellem vores 3 skønne lokaler, Pejsestuen, Orangeriet & Skovstuen – og lad jer inspirerer af en sprød brunch med masser af hjemmelavede specialiteter eller den aktuelle frokostmenu, som samler jer alle med en blanding af tradition & et nytænkende twist.
Vil I toppe dagen med en personlig dåbskage til kaffen, giver vi jer både muligheden for at bestille den hos os – og selv at medbringe en kreativ, personlig kage. Se detaljer nedenfor.