Minimum 15 personer
Alle priser er pr. person og inkl. moms
Med mindre andet aftales fra kl. 17.00 til kl. 24
De sæsonaktuelle råvarer er omdrejningspunktet i vores køkken … og når vi mødes og aftaler den endelige menu tager vi tit udgangspunkt i de aktuelle menuer med masser plads til personlige ønsker.
I planlægningsfasen kan I lade jer inspirere af både Gourmetmenuen, A la carte kortet og nedenstående forslag, som altid tilpasses sæsonen en smule:
Saltet laks, små salater, sprødt rugbrød
eller
Bagt torsk, blomkål & brunet smør
Lam, løg, selleri & kryddersauce
eller
Okse, spidskål, tyttebær & krydret sauce
Begge hovedretter serveres med kartofler og sauce à part.
Udvalg af oste, rugbrød, sødt
og/eller
Æg i Rede, chokoladetoppe, marengs og limesirup
Spanske & italienske pølser med hjemmelavet garniture
eller
Jordskokkesuppe med grønt & confiteret and
eller
Hjemmelavede pølser med kold kartoffelsalat & syltede agurker
Alle priser er pr. person og inkl. moms
Vælger du at holde din fest på Fru Larsen, så anbefaler vi dig, at starte med et personligt møde hos os – vores bedste udgangspunkt for at give dig og dine gæster en personlig, nærværende dag eller aften.
Hos os finder du de smukke og hyggelige rammer om din fest – velindrettede festlokaler og et team af kokke og tjenere, der forstår, at det ikke bare er en fest – men FESTEN! En dejlig dag eller aften med masser af smil – og en travl stemning i køkkenet, der bekræfter, at vi er klar til at forkæle jer!
Vores festpakke er en helaftens-/heldagsoplevelse fyldt med årstidens bedste råvarer, kokkenes kreativitet og vintjenerens anbefalinger: Et arrangement som giver ro til at slappe af, glemme al praktik og nyde at være vært og måske festens centrum.
Ikke to fester er éns … og derfor er festpakken også en fleksibel ’skabelon’, som vi fra gang til gang skræddersyr, så den passer til lige præcis jeres behov og ønsker. Se den som inspiration og ikke som en færdig løsning. Med andre ord, så vælger vi sammen med jer den gastronomiske oplevelse, vinene, bordopstilling, farver, blomster – og det lokale, der passer lige præcis til jer.
Typisk samles I til aperitifs og snacks i havestuen – eller gården, hvis årstiden og vejret tillader det. Når I har hilst på hinanden, går I til bords ved stemningsfulde borde og nyder en 3-retters gourmetmenu . Efter middagen fyldes stempel- og tekander med friskbrygget kaffe og te fulgt af lidt sødt – og aftenen slutter med natmad.
Både under og efter middagen serveres øl, vand og den matchende vinmenu ad libitum.