Mortens Aften 2022

Mortens Aften på Thors Mølle samler alle de danske efterårstraditioner – og er en skøn anledning til at mødes med familie eller gode venner til en hyggelig aften i skoven. Og menuen … helt traditionel og så alligevel med et lille twist.

Intet efterår uden en hyggelig Mortens Aften med græskar ved døren, tændte stearinlys og en afslappet, uhøjtidelig stemning, hvor der er plads til både store og små – og når vi torsdag d. 10. november åbner dørene til Thors Mølle, så inviterer jer til at samles omkring bordet til snak, hygge og måske et godt glas vin, mens vi lader duften af andesteg sprede sig fra køkkenet.

I kan starte jeres Morten Aften hos os mellem kl. 17 og kl. 19, som det passer bedst ind – og kan glæde jer til en skøn 3-retters menu, der smager af alt det, vi forbinder med Mortens Aften, og lidt ekstra:

Mortens Aftens Menu

Forret

Koldrøget laks – små salater – syrnet fløde

Hovedret

Klassisk Mortens And – stegt & confiteret – rødkål med figner – brune & hvide kartofler – andesauce – sprøde kartoffelchips – sveskeæblekompot

Dessert

Citronfromage – stikkelsbær – karamelliseret chokolade

 

Fylde, sødme & masser af smag – lige midt i det mørke, danske efterår, hvor regn & rusk måske gør Skovstuen, Pejsestuen & Orangeriet ekstra lunt & stemningsfuldt.

Det er jo vores første efterår på Thors Mølle, men vi har hørt, at Mortens Aften plejer at være populær – og håber, at huset også i år fyldes med glade gæster. Måske en god idé, at reservere bord i god tid?

Ring eller skriv en mail på:

Tlf. 86 27 03 85  eller restaurant@thorsmoelle.dk

Vi glæder os til at se jer!

Mortens Aften

Ankomst mellem kl. 17 & 19

Mortens Aften Menu
499,-
3-retters menu/person
Drikkevarer
Tilkøbes