Pop-Up Søndagsbrunch 2023

Søndagsbrunchen er tilbage, som en skøn Pop-Up i vores 2023-kalender – og når vi den sidste søndag i januar, februar og marts åbner dørene til hyggelige Thors Mølle, så dufter huset af gode hjemmelavede brunchretter, friskbagt brød & god kaffe. Perfekt at kombinere med en travetur i smukke Marselisborg!

I 2023 inviterer vi igen til den efterspurgte Søndagsbrunch på Thors Mølle – til at gå på opdagelse i vores fyldige brunchbuffet og måske følge et par hyggelige timer op med en god travetur i smukke Marselisborg. Vi har valgt at lade Søndagsbrunchen poppe-op i kalenderen på den sidste søndag i hver af årets første måneder – og datoerne er derfor:


Søndag d. 29. januar | Søndag d. 26. februar | Søndag d. 26. marts

Alle søndage kl. 9.30-11.30

Søndagsbrunchen er fyldt lækkerier, der får morgenmad og frokost til at smelte sammen. En skøn blanding af klassiske brunchretter og nye smage på buffeten med det hjemmelavede og de gode råvarer som omdrejningspunkt. Der er lidt for alle – både store & små.

I får friskbrygget kaffe, te og dagens hjemmelavede saft som en del af brunchen  – og skal det være lidt festligt, så kan I selvfølgelig starte brunchen med et skønt glas bobler som tilvalg. Måske er der noget, der skal fejres?

 

Søndagsbrunch a la Møllen

Rørt oksetatar med peberrod & estragon
Møllens koldrøgede laks – citroncreme
Østers med tyttebær & karse
Confiteret and – hjertesalat – vinaigrette -croutons
Scrambled eggs
Brunchpølser
2 slags charcuteri
Chipotle tomatrelish – pesto
Økologisk ymer – hjemmelavet müsli
Marmelade af skovbær
2 gode oste fra Arla Unika
Friskskåret frugt i sæson
Croissanter
Mazarinkage – hindbær
Tiramisu
Hjemmebagt brød & gammeldaws smør
Dagens hjemmelavede saft a la Møllen
Sydhavnskaffe & Perch’s te

– og mon ikke også, der kommer et par efterårsoverraskelser på dagen?

 

Vi åbner dørene kl. 9.30 – og lukker igen kl. 11.30, hvorefter vi siger tak for i dag. Så kan vi nemlig lige præcis nå at være klar til vores frokostgæster …

Vi ved, at Søndagsbrunchen på Thors Mølle er efterspurgt (og det er vi glade for). Vil I være sikre på, at vi har dækket op til jer, anbefaler vi derfor, at I bestiller bord på 86 27 03 85  eller restaurant@thorsmoelle.dk.

Velkommen i skoven!

Pop-Up Søndagsbrunch

Søndagsbrunch
350,-
incl. kaffe/te & dagens hjemmelavede saft/kuvert
Velkomstbobler
90,-
/kuvert